Tanken om oprettelse af et fjernvarmeværk i Brørup opstod allerede omkring 1950. På et
orienteringsmøde den 15. marts 1951, arrangeret af Brørup Borgerforening, nedsattes et
udvalg. Dette udvalg gik i gang med at tegne medlemmer og foretage opmåling samt indhente
viden og erfaring ved besøg på allerede igangværende fjernvarmeværker.
Et overslag
på anlægssummen udviser 711.000 kr., og der opnås tilsagn om lån til finansieringen.
Det går imidlertid lidt trægt med bindende tilsagn, og først i 1955 kommer der for
alvor skred i planerne, da Dansk Elektricitets Compagni i Odense bliver kontaktet.
På grundlag af 127 tilmeldte forbrugere og med en tilslutningsafgift på 4 kr., en
fast afgift på 1,30 kr. og en varmepris på 2,11 kr., alt pr. m3 opvarmet rum, indkaldes
til stiftende generalforsamling den 17. januar 1955.
Allégade 3 som den så ud ved købet i 1955.
Efter den stiftende generalforsamling blev ejendommen Allégade 3 købt af fabrikant Marius Christensen, som var emigreret til Canada. Bygningen
blev opført i slutningen af forrige århundrede som fabrik til fremstilling af cikorie,
der blev brugt som kaffeerstatning.
Siden blev der produceret margarine, og i mange år
var der maskinfabrik i bygningerne. Den sidste ejer, Marius Christensen, producerede i
bygningen en populær sidde- og gyngestol, der gik under navnet "Brørup
Barnepige".
Bygningen blev erhvervet for 39.000 kr. og blev ombygget for godt 75.000 kr., idet det
viste sig, at murværket var meget ringe.
Idriftsætning
Ved varmeværkets idriftsætning i 1955 var 246 forbrugere tilmeldt, og ved afslutningen
af det første regnskabsår blev prisen pr. m3 vand afregnet med 1,12 kr. Allerede i 1956
løb man ind i den første oliekrise med stærkt stigende oliepriser til følge. Som
bekendt blev det ikke ved denne ene, så bestyrelsens bestræbelser og forhåbninger om
lavere varmepriser blev gang på gang knust. Yderligere indførtes moms og energiafgifter,
så langt den største del af varmeprisen er afgifter til staten.
I 1955 var heavy fuel
oil den billigste energikilde og et affaldsprodudukt, der altid ville findes i rigelige
mængder, - sagde man. Derfor valgtes oliefyring til Brørup Fjernvarme, og der
indhentedes tilbud fra de olieselskaber, der var repræsenteret ved benzinstandere i
Brørup. Da priserne stort set var ens, valgtes Kolding Kulkompagni/Caltex som
leverandør, da dette firma tilbød at tilgodese byens brændselshandlere, der jo mistede
kunder, med et mindre beløb pr. leveret ton olie. En rabat, som Brørup Fjernvarme ikke
selv ville få.
Indgangspartiet til Centralen i Allegade signalerer
grønt miljø.
Fjernvarme - miljøvenlig energi.
I 1973 købte Brørup Fjernvarme sygehusets nødgenerator for 10.000 kr.,
og har siden gjort udmærket fyldest under de forholdsvis få strømafbrydelser, der har
været gennem årene. Efterhånden som nye kvarterer skød op, blev det nødvendigt med
udvidelse af fjernvarmenettet. Skovvej, Skovbrynet og Grønnegade blev tilsluttet i 1969,
og en væsentlig forudsætning for denne investering, var Brørup Boligforenings tilsagn
om tilslutning af alle foreningens huse i området. I dag er Brørup Boligforening og
Brørup kommune de største aftagere af fjernvarme. Vesterled, Vestervang og Bakkedraget
forsynes også med fjernvarme, hvorimod det ikke lykkedes Brørup Fjernvarme og Brørup
kommune at komme til enighed om finansieringen af fjernvarmeforsyningen i
Blomsterkvarteret og Byagerområdet, der senere blev udlagt som gasområde.
Det vides
ikke, om det netop var i 1969, men under et udgravningsarbejde af fjernvarmekanalerne så
man en dag den navnkundige sognepræst udi Brørup, pastor Bruun - som altid i
skjorteærmer - og i bedste Tour de France-stil på cykel ned ad gaden for fuld fart. Han
var en mand, der var hurtig i vendingen, og har nok denne dag haft ekstra travlt, da han
overså en udgravning med det resultat, at pastoren samt hans cykel røg lige ned i
hullet. Hvilke magter, der blev tilkaldt, vides ikke med bestemthed!
I 1987 indgik Brørup Fjernvarme en aftale med Brørup Vandværk om pasning og
vedligeholdelse af vandværket.
Overgang til Naturgas
1980 fejres 25 års dagen, og i begyndelsen af 1982 tages kontakt med Naturgas Syd for at
undersøge muligheder og betingelser for at overgå til naturgasfyring. Kontrakten
underskrives i 1983, og sammen med Egtved går Brørup som de første varmeværker over
til gasfyring. Og forud for denne beslutning er gået mange dages spekulationer og
diskussioner, ikke mindst i pressen, hvor borgerne udspørges om dette "nymodens
påfund". Én bedyrer på den bestemteste, at han flytter fra kommunen, såfremt han
påtvinges naturgas, medens en anden er bange for, at det er lutter luft, der kommer ud
til borgerne. Men som bekendt, er der jo forskel på naturgas, og i dag bliver hovedparten
af alle husstande i Brørup opvarmet med naturgas. Enten via eget gasanlæg eller via
fjernvarmen.
Brørup Fjernvarme investerer dog i 1986 i en oliefyret kedel, da Brørup
Fjernvarme som afbrydelig kunde hos Naturgas Syd skal være i stand til at sikre
forbrugernes varmeforsyning i tilfælde af gasafbrydelser.
I dette manipulerede billede, vises i midten udgangstemperaturen.
Til venstre returrøret fra nordbyen og til højre returrøret fra sydbyen.
Begge bydele har en rigtig god og økonomisk afkøling.
Reglen er: jo større afkøling - jo bedre økonomi
Endnu en stor investering
I medfør af §9 i varmeforsyningsloven får Brørup Fjernvarme i 1992 fra Energistyrelsen
påbud om omlægning af fjernvarmeforsyningen til decentral kraftvarmeværk. Såfremt
dette ikke efterkommes, vil det medføre, at Brørup Fjernvarmes dage som forbrugerejet
selskab er talte, og bestyrelsen beslutter derfor at gå i gang så hurtigt som muligt.
Sammen med Vestkraft udarbejdes projektforslag, som godkendes af kommunen og
Energistyrelsen, og der skrives kontrakt med Burmeister & Wain Scandinavian Contractor
om levering af et nøglefærdigt decentralt varmeværk.
Langt den største del af kontraktsummen på 7.996.000 kr. er køb af gasmotoren. Bestyrelsen vælger en motor af
fabrikatet Caterpillar, efter at Peter Warming og bestyrelsesmedlem Hans Skjøth har
aflagt besøg i USA hos dette firma.
Pladsforholdene bliver efterhånden noget trange, og da der bliver mulighed for at købe huset Allégade 5, overtages dette i september 1993.
Motoren, der kan ses gennem et vindue i bygningen, producerer såvel varme
som el. Det giver den bedst mulige udnyttelse af naturgassen som er motorens rene og
miljøvenlige brændstof.
Dette byggeri medfører også etablering af en
akkumuleringstank med en nyttevolumen på ca. 1200M3og en højde på 14,5 m.
Et udvalg beslutter, at tanken skal fremstå synlig for omgivelserne, og elever fra Malermestrenes
Fagskole i Odense tilbyder at lave deres eksamensopgaver som forslag til en kunstnerisk
udsmykning af tanken. Blandt disse 12 forslag samt nogle forslag fra lokale folk, vælges
forslaget fra Camilla Damborg fra Malermestrenes Fagskole. Den samlede udgift til denne
byforskønnelse androg ca. 50.000 kr.
Det nye kraftvarmeværk i Brørup med en samlet udgift på 21 mio. kr. er den hidtil
største i Brørup Fjernvarmes historie. Men da varmeværkets bestyrelse på det nærmeste
har "fredet" varmeprisen, har det ikke slået bunden ud af brugernes
privatøkonomi. Prisen kunne i realiteten godt sænkes, men da bestyrelsen ønsker en
meget hurtig afskrivning af det nye værk, beholdes varmeprisen på det nuværende niveau.
Også fordi man har den indstilling, at der ikke skal lav~ priser til her og nu. Denne
prispolitik resulterer i, at kraftvarmeværket vil være afskrevet i løbet af 7-10 år.
Derefter vil der være mulighed for prisændringer i nedadgående retning, vel at mærke.
Den kunstfærdigt udsmykkede akkumuleringstank.
Monopoltilsynet
Helt tilbage i 1980 var de store overskrifter fremme i dagspressen, da Brørup Fjernvarme
bliver meldt til Monopoltilsynet for at hæve prisen med 7,50 kr. pr. m' vand fra den
budgetterede pris til afregningsprisen. Formanden, Ejnar Thøgersen og Cajus Petersen må
tage rejsen til København for at overbevise Monopoltilsynet om, at det ikke drejer sig om
profit, men om en nødvendighed af hensyn til olieprisernes himmelflugt. Så efter
besøget i København blev begreberne defineret og Monopoltilsynet overbevist om
fjernvarmeværkets reelle hensigter - og klagen afvist.
Bestyrelsen besluttede så i 1990 at gå over fra m3 til energimåling (kWh).
Udskiftningen af de ca. 900 målere påbegyndtes i november 1990 og sluttede inden det nye
varmeårs begyndelse 1.6.1991. Samtidig blev der monteret udvendig aflæsning af målerne.
Udskiftningen løb op i godt 2,8 mio. kr., som bliver afskrevet over 10 år, men som
allerede er betalt. I forbindelse med målerudskiftningerne blev der foretaget en udvendig
opmåling af ejendommene som grundlag for en ændring af den faste afgift fra m3 rum til
m2 bruttoareal. Ændringen trådte i kraft i 92/93.
Fremtiden
Storm P. sagde: "Det er vanskeligt at spå - især om
fremtiden", men derfor kan man jo godt have nogle visioner. Det har bestyrelsen for
Brørup Fjernvarme da også og har opstillet et målsætning frem til år 2005:
Brørup Fjernvarme skal være blandt de 10 billigste værker af samme type og at være mere
forbrugerorienteret/serviceminded. Dette kan bl.a. gøres ved at fortsætte det gode
samarbejde med Brørup Vandværk, holde den nuværende pris indtil kraftvarmeværket er
afskrevet, optimere værket samt mindske tabet, sørge for gradvis udskiftning af
ledningsnettet samt få den mest optimale udnyttelse af ledningsnet og temperatur.
