Grøn fjernvarme
12. november 2020
Fremtiden kalder på grønne løsninger. Heldigvis ligger svaret lige for vores fødder. Den fjernvarme, som over halvdelen af danskerne deler med hinanden, er nemlig godt i gang med at blive 100% klimaneutral.
Fjernvarme er det, som 3,6 millioner danskere deler med hinanden uden helt at være klar over, hvor smart det egentlig er. For mens det både er en af de billigste og mest effektive måder at opvarme huse på, er det også grønt.
Selvom du ikke kan se den, så er fjernvarmen faktisk den mest udbredte og effektive måde at opvarme boliger og bygninger på i Danmark. Og i 2030 vil vores fjernvarme være 100% CO2-neutral.