Medarbejder søges

21. januar 2021

Brørup Fjernvarme og Vandværk søger Driftsassistent.

Vil du være med til at forsyne 2400 forbrugere i Brørup med vand og varme?

Som driftsassistent bliver du en del at et meget engageret team, der sørger for varme og vand i Brørup. Du vil få mange forskellige opgaver, såsom at bistå ved service eller selv udføre dem, og føre tilsyn på vores centraler og hos forbrugerne. I løbet af en typisk arbejdsdag har du tæt samarbejde med resten af teamet for at løse div. opgaver, så som:

• Lede og hjælpe eksterne håndværkere og reparationsarbejdere

• Sikre og udføre forebyggende vedligehold og følge op på opgaver i marken

• Drift af gasmotorer, kedler, fliskedel og elkedel

• Indgå i en vagtordning hver tredje uge

• Arbejde med vedligeholdssystem og sørge for rapportering af status og hændelser

• Små administrative opgaver, ledningsregistrering og målerrapportering.

• Daglige runderinger

Vores forventninger til dig

• Har en håndværksmæssig uddannelse inden for metalområdet, og erfaring med f.eks. vvs eller el

• God bruger af pc

• Har procesforståelse, gerne med kendskab til SRO-anlæg

• Har overblik, er engageret og ansvarsbevidst

• Gode kommunikative evner, og du er serviceminded, ærlig og tillidsvækkende

• Er indstillet på at lære nyt og deltage i relevante kurser

• Du må max bo 15 minutters kørsel fra værket

Kontakt og ansøgning

Vi har brug for dig snarest. Send din ansøgning, dit cv og evt. relevante papirer til os på mail: drift@varme6650.dk senest den 14. februar 2021.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Brørup Fjernvarmes Driftsleder Arne Schmidt på tlf. 2124 9078.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Brørup Fjernvarme er et forbrugerejet andelsselskab med ca. 1240 forbrugere. Brørup Fjernvarme er etableret i 1955 og opvarmningen foregår i dag på en fliskedel, (70%) og resten på enten Gasmotor, Elkedel eller Gaskedler. Brørup ligger blandt de 10% billigste fjernvarmeværker.

Vandværket er ligeså et forbrugerejet andelsselskab med ca. 2400 forbrugere. Brørup Vandværk er etableret i 1907 og sidste år opgraderede vi vandværket med nye tanke og udpumpning, så det er fremtidssikret mange år frem.

Besøg os også på: www.broerupvand.dk