Skal du søge afkoblingstilskud?

2. januar 2023

Imorgen åbnes der igen for ansøgninger til afkoblingstilskud.

Vi får rigtigt mange henvendelser fra forbrugere, der ønsker specifikke datoer for, hvornår vi tilkobler fjernvarmen på netop deres adresse.

Det kan vi desværre ikke oplyse så nøjagtigt.

Vi forventer stadig at tilkoble de første forbrugere på Byagervej i slutningen af januar / start februar. Derfra arbejder vi så hurtigt som muligt med tilkoblingerne. Fjernvarmen rulles ud i stort set samme rækkefølge som stikledningerne blev gravet ind.

Men der er stadig mange aspekter, der kan rykke tidsrammen både den ene og den anden vej... Kan VVS'erne få aftaler med forbrugerene på de ønskede tidspunkter, kan vi skaffe mere mandskab eller kommer der sygdom, løber vi i problemer med selve omkoblingerne osv. osv.

Vi kan høre, at nogle forbrugere har aftalt med gasselskabet, at de søger tilskuddet pr. 31/12 og får rykket datoen frem, når afkoblingstidspunktet er kendt. Det er også muligt at taste en dato i ansøgningen, og ændre den, hvis vi ikke når frem med fjernvarmen inden. Vi kan dog hverken be- eller afkræfte, at det er brugbare metoder. Vi henviser derfor alle afkoblingsspørgsmål til gasleverandøren.