Vi udsender månedlig information
Du vil fremover hører fra os oftere.
I henhold til nye EU-regler (BEK nr. 2251 af 29.12.2020) er Brørrup fjernvarme forpligtet til at levere information om, at du kan tilgå dine forbrugsoplysninger digitalt. Informationen skal udsendes hver måned i fyringssæsonen (oktober til april).
Ovenstående betyder, at Brørup Fjernvarme fremadrettet, 7 gange om året, har behov for at kommunikere direkte med den enkelte forbruger. Nogle af henvendelserne dækkes via vores rateopkrævninger, men derudover vil du opleve, jævnligt at modtage information på anden vis. Det er desværre ikke noget, man kan fravælge.
For at minimere omkostningerne hertil vil dette primært ske via mail og/eller sms. Vi benytter også E-boks. Første gang, du får en henvendelse fra os, bliver i december.
Har du ingen af delene, respekterer vi selvfølgelig det, og du vil modtage oplysningerne i almindeligt brev. Der kan dog på sigt blive pålagt et gebyr for manuelle breve, da det efterhånden er en forholdsvis dyr fornøjelse for værket.
Log gerne på E|Forsyning og tilføj/opdater din mailadresse under "mine oplysninger". Du kan logge på her.