Historie

Varmeværkets oprettelse

Tanken om oprettelse af et fjernvarmeværk i Brørup opstod allerede omkring 1950. På et orienteringsmøde den 15. marts 1951, arrangeret af Brørup Borgerforening, nedsattes et udvalg. Dette udvalg gik i gang med at tegne medlemmer og foretage opmåling samt indhente viden og erfaring ved besøg på allerede igangværende fjernvarmeværker. Et overslag på anlægssummen udviser 711.000 kr., og der opnås tilsagn om lån til finansieringen.

Det går imidlertid lidt trægt med bindende tilsagn, og først i 1955 kommer der for alvor skred i planerne, da Dansk Elektricitets Compagni i Odense bliver kontaktet. På grundlag af 127 tilmeldte forbrugere og med en tilslutningsafgift på 4 kr., en fast afgift på 1,30 kr. og en varmepris på 2,11 kr., alt pr. m3 opvarmet rum, indkaldes til stiftende Generalforsamling den 17. januar 1955.

Historie1

Allégade 3 som den så ud ved købet i 1955.

Efter den stiftende generalforsamling blev ejendommen Allégade 3 købt af fabrikant Marius Christensen, som var emigreret til Canada. Bygningen blev opført i slutningen af forrige århundrede som fabrik til fremstilling af cikorie, der blev brugt som kaffeerstatning.

Siden blev der produceret margarine, og i mange år var der maskinfabrik i bygningerne. Den sidste ejer, Marius Christensen, producerede i bygningen en populær sidde- og gyngestol, der gik under navnet "Brørup Barnepige".

Bygningen blev erhvervet for 39.000 kr. og blev ombygget for godt 75.000 kr., idet det viste sig, at murværket var meget ringe.

 

Idriftsætning

Ved varmeværkets idriftsætning i 1955 var 246 forbrugere tilmeldt, og ved afslutningen af det første regnskabsår blev prisen pr. m3 vand afregnet med 1,12 kr. Allerede i 1956 løb man ind i den første oliekrise med stærkt stigende oliepriser til følge. Som bekendt blev det ikke ved denne ene, så bestyrelsens bestræbelser og forhåbninger om lavere varmepriser blev gang på gang knust. Yderligere indførtes moms og energiafgifter, så langt den største del af varmeprisen er afgifter til staten.

I 1955 var heavy fuel oil den billigste energikilde og et affaldsprodukt, der altid ville findes i rigelige mængder, - sagde man. Derfor valgtes oliefyring til Brørup Fjernvarme, og der indhentedes tilbud fra de olieselskaber, der var repræsenteret ved benzinstandere i Brørup. Da priserne stort set var ens, valgtes Kolding Kulkompagni/Caltex som leverandør, da dette firma tilbød at tilgodese byens brændselshandlere, der jo mistede kunder, med et mindre beløb pr. leveret ton olie. En rabat, som Brørup Fjernvarme ikke selv ville få.

 

Fjernvarme - miljøvenlig energi

I 1973 købte Brørup Fjernvarme sygehusets nødgenerator for 10.000 kr., og har siden gjort udmærket fyldest under de forholdsvis få strømafbrydelser, der har været gennem årene. Efterhånden som nye kvarterer skød op, blev det nødvendigt med udvidelse af fjernvarmenettet. Skovvej, Skovbrynet og Grønnegade blev tilsluttet i 1969, og en væsentlig forudsætning for denne investering, var Brørup Boligforenings tilsagn om tilslutning af alle foreningens huse i området. I dag er Brørup Boligforening og Brørup kommune de største aftagere af fjernvarme. Vesterled, Vestervang og Bakkedraget forsynes også med fjernvarme, hvorimod det ikke lykkedes Brørup Fjernvarme og Brørup kommune at komme til enighed om finansieringen af fjernvarmeforsyningen i Blomsterkvarteret og Byagerområdet, der senere blev udlagt som gasområde.

Det vides ikke, om det netop var i 1969, men under et udgravningsarbejde af fjernvarmekanalerne så man en dag den navnkundige sognepræst udi Brørup, pastor Bruun - som altid i skjorteærmer - og i bedste Tour de France-stil på cykel ned ad gaden for fuld fart. Han var en mand, der var hurtig i vendingen, og har nok denne dag haft ekstra travlt, da han overså en udgravning med det resultat, at pastoren samt hans cykel røg lige ned i hullet. Hvilke magter, der blev tilkaldt, vides ikke med bestemthed!

I 1987 indgik Brørup Fjernvarme en aftale med Brørup Vandværk om pasning og vedligeholdelse af vandværket.

Overgang til Naturgas 1980 fejres 25 års dagen, og i begyndelsen af 1982 tages kontakt med Naturgas Syd for at undersøge muligheder og betingelser for at overgå til naturgasfyring. Kontrakten underskrives i 1983, og sammen med Egtved går Brørup som de første varmeværker over til gasfyring. Og forud for denne beslutning er gået mange dages spekulationer og diskussioner, ikke mindst i pressen, hvor borgerne udspørges om dette "nymodens påfund". Én bedyrer på den bestemteste, at han flytter fra kommunen, såfremt han påtvinges naturgas, medens en anden er bange for, at det er lutter luft, der kommer ud til borgerne. Men som bekendt, er der jo forskel på naturgas, og i dag bliver hovedparten af alle husstande i Brørup opvarmet med naturgas. Enten via eget gasanlæg eller via fjernvarmen.

Brørup Fjernvarme investerer dog i 1986 i en oliefyret kedel, da Brørup Fjernvarme som afbrydelig kunde hos Naturgas Syd skal være i stand til at sikre forbrugernes varmeforsyning i tilfælde af gasafbrydelser.

 

Endnu en stor investering

I medfør af §9 i varmeforsyningsloven får Brørup Fjernvarme i 1992 fra Energistyrelsen påbud om omlægning af fjernvarmeforsyningen til decentral kraftvarmeværk. Såfremt dette ikke efterkommes, vil det medføre, at Brørup Fjernvarmes dage som forbrugerejet selskab er talte, og bestyrelsen beslutter derfor at gå i gang så hurtigt som muligt.

Sammen med Vestkraft udarbejdes projektforslag, som godkendes af kommunen og Energistyrelsen, og der skrives kontrakt med Burmeister & Wain Scandinavian Contractor om levering af et nøglefærdigt decentralt varmeværk.

Langt den største del af kontraktsummen på 7.996.000 kr. er køb af gasmotoren. Bestyrelsen vælger en motor af fabrikatet Caterpillar, efter at Peter Warming og bestyrelsesmedlem Hans Skjøth har aflagt besøg i USA hos dette firma.

Pladsforholdene bliver efterhånden noget trange, og da der bliver mulighed for at købe huset Allégade 5, overtages dette i september 1993. Motoren, der kan ses gennem et vindue i bygningen, producerer såvel varme som el. Det giver den bedst mulige udnyttelse af naturgassen som er motorens rene og miljøvenlige brændstof.

Dette byggeri medfører også etablering af en akkumuleringstank med en nyttevolumen på ca. 1200M3og en højde på 14,5 m. Et udvalg beslutter, at tanken skal fremstå synlig for omgivelserne, og elever fra Malermestrenes Fagskole i Odense tilbyder at lave deres eksamensopgaver som forslag til en kunstnerisk udsmykning af tanken. Blandt disse 12 forslag samt nogle forslag fra lokale folk, vælges forslaget fra Camilla Damborg fra Malermestrenes Fagskole. Den samlede udgift til denne byforskønnelse androg ca. 50.000 kr.

Historie2

Den kunstfærdigt udsmykkede akkumuleringstank.

Det nye kraftvarmeværk i Brørup med en samlet udgift på 21 mio. kr. er den hidtil største i Brørup Fjernvarmes historie. Men da varmeværkets bestyrelse på det nærmeste har "fredet" varmeprisen, har det ikke slået bunden ud af brugernes privatøkonomi. Prisen kunne i realiteten godt sænkes, men da bestyrelsen ønsker en meget hurtig afskrivning af det nye værk, beholdes varmeprisen på det nuværende niveau. Også fordi man har den indstilling, at der ikke skal lav~ priser til her og nu. Denne prispolitik resulterer i, at kraftvarmeværket vil være afskrevet i løbet af 7-10 år. Derefter vil der være mulighed for prisændringer i nedadgående retning, vel at mærke.

 

Monopoltilsynet

Helt tilbage i 1980 var de store overskrifter fremme i dagspressen, da Brørup Fjernvarme bliver meldt til Monopoltilsynet for at hæve prisen med 7,50 kr. pr. m' vand fra den budgetterede pris til afregningsprisen. Formanden, Ejnar Thøgersen og Cajus Petersen må tage rejsen til København for at overbevise Monopoltilsynet om, at det ikke drejer sig om profit, men om en nødvendighed af hensyn til olieprisernes himmelflugt. Så efter besøget i København blev begreberne defineret og Monopoltilsynet overbevist om fjernvarmeværkets reelle hensigter - og klagen afvist.

Bestyrelsen besluttede så i 1990 at gå over fra m3 til energimåling (kWh). Udskiftningen af de ca. 900 målere påbegyndtes i november 1990 og sluttede inden det nye varmeårs begyndelse 1.6.1991. Samtidig blev der monteret udvendig aflæsning af målerne. Udskiftningen løb op i godt 2,8 mio. kr., som bliver afskrevet over 10 år, men som allerede er betalt. I forbindelse med målerudskiftningerne blev der foretaget en udvendig opmåling af ejendommene som grundlag for en ændring af den faste afgift fra m3 rum til m2 bruttoareal. Ændringen trådte i kraft i 92/93.