Der er ikke lys i min unit?

1. juni 2023

Det lille lys i din fjernvarmeunit lyser ikke konstant.

Vores units indeholder bl.a. en cirkulationspumpe. Det er den, der lyser, når den kører.

Men når udetemperaturen når over 20 grader, stopper pumpen cirkulationen.

Gjorde den ikke det, ville varmt fjernvarmevand bliver pumpet rundt i et hus, der reelt ikke har behov for varmen. Dette ville medføre, at fjernvarmevandet ikke blev afkølet tilstrækkeligt, inden det blev sendt retur til os. Får vi vandet for varmt retur, beregner vi et tillæg på varmeprisen.

Du må ikke slukke for strømmen til din unit - så slukker du for returtemperaturstyringen, og dit fjernvarmevand løber ubrugt igennem systemet. Med en forhøjet regning til følge.