Information til forbrugerne i Brørup Fjernvarme
Mindre prisstigninger
På grund af nedbrud på vores gasmotor har vi i årets første måneder haft manglende indtægter fra elproduktion. Samtidig har perioden været koldere end forventet, hvilket har betydet øget varmeproduktion på vores gaskedler. Derudover har der været ekstra omkostninger til reparation af gasmotoren.
Samtidig er energimarkederne fortsat påvirket af den internationale situation, herunder usikkerhed omkring energiforsyninger gennem specielt Hormuzstrædet. Det giver samlet set højere og mere uforudsigelige produktionsomkostninger end budgetteret.
Samlet betyder dette, at produktionsprisen i januar, februar og marts har ligget væsentligt over budget.
For – så vidt muligt – at undgå en større efterregulering senere, justerer vi derfor aconto-prisen for de sidste to opkrævninger i 2026 fra 0,32 kr./kWh til 0,36 kr./kWh.
For et standardhus svarer ændringen til en merudgift på cirka ca. 500 kr. for hele 2026.
Vi arbejder løbende på at sikre en stabil, konkurrencedygtig og robust varmeforsyning til gavn for alle forbrugere i Brørup
Med venlig hilsen
Brørup Fjernvarme