Stiger priserne igen?

17. oktober 2023

Det ulmer stadig i Europa

Vi ser derfor ind i en vinter, hvor brændselspriserne igen kan blive sat under pres p.g.a. nedsat eller manglende brændselsforsyning.

Det er svært at styre, såvel som at forudse, hvordan markedet og priserne vil arte sig. Men hos Brørup Fjernvarme har vi mange håndtag at justere på.

Vi kan garantere, at vi følger udviklingen tæt, og informere så hurtigt som muligt, hvis der sker udsving, som har indflydelse på netop din varmepris.

Hvilke håndtag kan vi bruge?

Fliskedlen er vores grundlast. Her har vi en fast pris hos leverandørerne vinteren over. Men flisafbrænding er ikke nok til at forsyne alle forbrugere med varme.

Vi har lige fået bygget en varmepumpe, som vi bruger til varmeproduktionen, når strømmen er billig. Det samme gør vi med vores el-kedel.

Vi har også en gasmotor. Den bruger vi, når el-priserne er høje, og vi derfor kan sælge strømmen dyrt, hvilket gør varmeproduktionen billigere. På trods af at den sker på baggrund af gas.

Sidst men ikke mindst har vi to gaskedler som backup. Dem bruger vi dog stort set aldrig.